I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Mød udstillingens hovedpersoner: hasselmusen, mariehøneedderkoppen og kirkeuglen
I museumshavens miniudstilling “De fredede, de truede og de uddøde” præsenteres museumsgæster for nogle af Danmarks mest fascinerende truede dyr. Hvert dyr repræsenterer en unik historie om tilpasning, overlevelse og den konstante kamp mod truende forandringer. Lad os dykke ned i tre af de udstillede arter: hasselmusen, mariehøneedderkoppen og kirkeuglen.
Hasselmusen – Danmarks eneste syvsover
Hasselmusen er en lille, charmerende gnaver, som tilbringer op til syv måneder om året i vinterhi. På trods af sit navn er hasselmusen faktisk ikke en mus, men Danmarks eneste syvsover. Dens vinterrede er en imponerende konstruktion, omhyggeligt flettet af bøge- og egeblade og foret med mos for at sikre optimal isolering.

Denne syvsover er dog presset af menneskets indtrængen i dens levesteder. Fragmenteringen af skovområder på grund af jernbaner, veje og byudvikling gør det svært for hasselmusen at finde føde og sikre sin overlevelse. Heldigvis er der gjort forsøg på at afhjælpe dette problem, såsom opførelsen af faunapassager over motorveje, hvor musen kan krydse uden at komme i fare.
Mariehøneedderkoppen – Den lille, men frygtløse jæger
Mariehøneedderkoppen er en af de mindre kendte, men utrolig fascinerende arter i Danmark. Denne lille edderkop, som kun måler 6-11 mm, er en mester i at fange sit bytte. Den spinder sit net under jorden i en nedadgående tragt og venter tålmodigt på, at intetanende insekter skal gå i fælden. Selvom den er lille, er dens bytte ofte meget større – som for eksempel skarnbasser, der kan være fire gange så store som edderkoppen selv.

Når byttet er fanget, reagerer mariehøneedderkoppen lynhurtigt og angriber med sine skarpe gifttænder, hvilket hurtigt slår byttet ihjel. Denne art er et fremragende eksempel på, hvordan selv de mindste væsener kan have en stor indflydelse i deres økosystem.
Kirkeuglen – En truet kulturarv
Kirkeuglen, Athene Noctua, er ikke blot en lille ugle, men en art med stor kulturel betydning. Navnet kommer fra den græske gudinde Athene, som ofte er afbildet med en ugle ved sin side. Men i dag er denne art desværre truet, og kun få par er tilbage i Danmark, alle lokaliseret i Jylland.
For blot 50 år siden var kirkeuglen en almindelig ynglefugl i Danmark, men nu står den på kanten af udryddelse. Hvad der engang var et symbol på visdom og beskyttelse er nu blevet en påmindelse om, hvor skrøbelig naturens balance kan være, hvis vi ikke gør en indsats for at bevare den.

Disse tre arter giver os et indblik i de udfordringer, som Danmarks biodiversitet står overfor. Udstillingen i museumshaven inviterer dig til at lære mere om dem og reflektere over, hvad vi kan gøre for at beskytte vores unikke dyreliv.
Udstillingen De fredede, de truede og de uddøde kan opleves i bøgerondellen i haven fra 5. august til 20. oktober 2024.
Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


