YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Derfor holder vi Danehof i Nyborg

Ny bog fortæller historien bag Danehoffet og Danmarks første grundlov. Uddeles gratis på museet.

Kender du grundloven? Altså ikke den fra 1849. Den første. Den fra 1282, der for første gang sikrede befolkningen rettigheder og satte loven og parlamentet over kongen? Hvis ikke, har du nu mulighed for at blive klogere.

Håndfæstningen af 1282 blev givet af kong Erik Klipping på Nyborg Slot den 29.  juli 1282. Den består af 18 paragraffer, som hver især stiller krav til kongen og sikrer rettigheder for bønder, herremænd, købmænd og kirke. Og så er det i denne lov, at kongen forpligter sig til at holde Danehof hvert år.

I anledning af det forestående Danehof, der løber af stablen den 12.-14. august og som bekendt i dag er en historisk middelalderfestival i Nyborg, har Østfyns Museer udgivet en lille bog, hvori man kan læse den oprindelige håndfæstning fra 1282. Bogen er skrevet af museumsleder og -inspektør Mette Ladegaard Thøgersen, og i korte kapitler fortæller hun om lovens indhold, kontekst og historie.

Den lille – men både vægtige og vigtige – bog er rigt illustreret og udleveres gratis på Borgmestergården så længe lager haves. Bogen er på 54 sider og udgivelsen er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget i Nyborg Kommune.

Billede: Reenactment af Erik Klipping og håndfæstningen af 1282. Foto: Emil Andresen 2022.

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november

Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...

Heksen fra Mesinge – ny podcast

Heksen fra Mesinge – ny podcast

I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet. 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!