Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Fjordens Dag byder på vikingemad fra naturens våde og tørre spisekammer
Søndag den 14. september kl. 11-15 fejres Fjordens Dag med masser af vikingestemning og spændende oplevelser for hele familien på Vikingemuseet Ladby.
I samarbejde med Kerteminde Maritime Haver og Frejs Nyttehave byder museet på smagsprøver fra fjorden og haven. Her kan børn og voksne smage på retter med ingredienser hentet fra fjordens og landets spisekammer, inspireret af vikingernes kost.
Man kan komme til ”åbent skib” på vikingeskibet Ladbydragen, hvor de frivillige skibsfolk inviterer ombord på skibet til en snak om skibe og søfart i vikingetiden.
Ligeledes vil der være tekstilformidling, man kan høre om stenalderfund og prøve børneaktiviteten Fjordbingo – alt sammen i og omkring museets udendørsområde og den nye havn ved fjorden.
Oplev også museets indendørs udstillinger, skibsgraven, grubehusene samt Frejs Nyttehave i åbningstiden kl. 10-16.
Hvor: Vikingemuseet Ladby
Hvornår: Søndag 14. september 2025 kl. 11-15
Pris: Smagsprøver og aktiviteter er gratis, når entréen er betalt.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


