I dag forbinder mange julekalenderne med de kendte TV-julekalendere. Men længe før julekalenderne blev en social begivenhed, der samlede familien hver aften, kunne man købe de mest fantastiske julekalendere i pap. Nogle af dem var et helt samle-selv-projekt i sig selv.

Påskeferie på Farvergården
Besøg det byhistoriske museum Farvergården mandag til onsdag i uge 16 og lav dit helt eget påskepynt. Kom og vær med, når vi dekorerer flotte påskeæg, søde påskekyllinger og andet sjovt.
Fra mandag den 14. til og med onsdag den 16. april kl. 10-14 kan I deltage i det kreative værksted for børn, hvor I kan lave påskepynt med et historisk tvist og bliv klogere på de gamle danske påsketraditioner.
Prøv at dekorere jeres påskeæg som i gamle dage med billedmotiver, mønstre og jeres egne initialer. Lav også sjove påskekyllinger og andre finurlige dyr af papir, pynt og farvede fjer, som I kan hænge op derhjemme.
I kan også gå ”æggejagt” i Farvergårdens spændende udstillinger. Se om I kan få øje på de farverige påskeæg og find de rigtige bogstaver, som til sammen danner et svar.
Påskeæg – en gammel skik
Traditionen med at dekorere æg til påske strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden. I Danmark i 1660’erne byttede Christian 4.s datter Leonora Christina påskeæg med en medfange, da hun sad indespærret i Blåtårn.
På landet i 1800-tallet fik tjenestefolk til påske en del af deres løn i æg, som var blevet smukt farvet og dekoreret. Ofte blev pigerne og karlenes initialer skrevet på æggene, så man vidste, hvem de tilhørte.
Vi glæder os til at se jer til nogle skønne og kreative dage på Farvergården!
Hvor: Farvergården
Hvornår: 14. – 16. april kl. 10-14
Aktivitetespris: 20 kr.
Gratis entré til museet og haven
Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet
I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.
Kendte og kreative kræfter skaber årets jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.


