LEDIGE STILLINGER
Ledige stillinger opstår fra tid til anden, og vi opfordrer dig til at holde øje med denne side for at få de seneste opdateringer om jobmuligheder hos os.
Vi tror på mangfoldighed, inklusion og muligheder for personlig og professionel vækst og vi ser frem til at byde velkommen til nye kolleger, der deler vores engagement og passion for vores arbejde. Tøv ikke med at ansøge, når du ser en stilling, der passer til dine kvalifikationer og interesser.
Administrativ medarbejder til medlemsadministration og bogføring
Har du sans for struktur, god service og administrative detaljer? Trives du med både medlemskontakt og økonomiske opgaver, og motiveres du af at få tinene til at fungere i hverdagen? Så er du måske den administrative medarbejder, vi søger til Kerteminde Museumsforening.
Om stillingen
Østfyns Museer søger en administrativ medarbejder, der kan tage ansvar for medlemsadministrationen i kerteminde Museumsforening og samtidig varetage økonomiske og administrative opgaver for foreningen. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en central rolle i kontakten med medlemmerne, forenings formand og kasserer. Samtidig vil du arbejde med bogføring, opkrævninger og afstemninger på tværs af flere systemer.
Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, struktureret og har lyst til både rutineopgaver og løbende udvikling af administrative processer.
Primære arbejdsopgaver
• Administrere medlemssystemet ForeningLet, herunder ind- og udmeldelser samt vedligeholdelse af medlemsoplysninger
• Oprette og udsende kontingentopkrævninger
• Følge op på manglende betalinger
• Besvare medlemshenvendelser via telefon og mail
• Bogføre løbende i ForeningLet og bidrage til korrekt og opdateret økonomisk rapporterin
• Afstemme og registrere indbetalinger
• Håndtere betalinger fra nye medlemmer og manuel registrering ved behov
• Administrere betalinger i forbindelse med aktiviteter og arrangementer
Om dig
Vi søger en kollega, der trives med at yde god service til medlemmerne og samtidig har interesse for administration og økonomi. Du arbejder struktureret og selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til samarbejdet med kollegerne og foreningen.
• Serviceminded og imødekommende
• Struktureret og omhyggelig i dit arbejde
• Har erfaring med medlemsadministration, økonomiopgaver, bogholderi eller anden administrativ sagsbehandling
• God til at bevare overblikket – også når der er mange opgaver
• Godt humør og positiv tilgang til både opgaver og kolleger
• Nysgerrig på nye arbejdsopgaver og systemer
Vi tilbyder
• Et alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar
• En arbejdsplads med høj trivsel og gode kolleger
• En varieret hverdag med medlemskontakt, administration og økonomiopgaver
• Mulighed for at præge og udvikle administrative arbejdsgange
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen efter nærmere aftale.
Dit arbejdssted er Østfyns Museers administration, Strandgade 5-7, 5300 Kerteminde.
Løn efter kvalifikationer. Ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og HK.
Tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.
Interesseret?
Ansøgningsfrist 2. september 2026. Første samtalerunde afholdes tirsdag d. 15. september 2026 og evt. anden samtalerunde torsdag d.24 september 2026. Der vil efter aftale blive indhentet referencer efter første samtale.
Du kan finde mere information om Østfyns Museer på www.ostfynsmuseer.dk og støtteforeningen Kerteminde Museumsforening på WWW.kertemindemuseumsforening.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomi- og administrationschef Julie Bækkelund på tlf. 65 32 37 27.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg”.