YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Hindsholm genlyder af historiens hovslag

Klumme til Kerteminde Ugeavis 1. maj 2024 af Claus Frederik Sørensen og Anne Marie K. Rasmussen, Østfyns Museer

I maj samles nogle af landet bedste ryttere og heste på Stutteri Ask, når stutteriet er vært for både Danmarksmesterskaberne og Nations Cup (International holdkonkurrence) i ridebanespringning. Hvad de færreste måske ved er, at Schelenborg Gods, der er en del af Stutteri Ask, har en særlig lang historik med avl af heste. Herregården havde nemlig kongeligt stod (opdræt af heste) og den største hestehave på Fyn i renæssancen. En udgravning i 2016 cementerede betydningen af heste på stedet, for her fandt arkæologer tegn på, at der i 14-1500-tallet har været en ridebane helt tæt på hovedbygningen.

Træningsbane på gårdspladsen
De arkæologiske undersøgelser på Schelenborg Gods i 2016 blev udført af arkæologer fra Østfyns Museer i forbindelse med anlæggelse af en ny gårdsplads. Udgravningerne afslørede bl.a. resterne af en voldgrav, et trappetårn – og i den indre gårdsplads fandt arkæologerne pigstensbelægninger fra renæssancen. I midten af gårdspladsen var der dog et markant ovalt område uden nogen form for belægning. Det fritlagte område var omkranset af store kampesten og tydeligt markeret. Det fik arkæologerne til at stille spørgsmålet: Hvad har formålet været med sådan et ’frit område’ på en så dominerende placering?

En plausibel teori er, at det ovale område har været en træningsbane for unge heste. Et lignende anlæg kendes nemlig fra Vestborgen i Kalundborg, hvor Nationalmuseet har udgravet et cirkelrundt anlæg – også omkranset af kampesten. Dette anlæg befandt sig lige syd for hestestalden, og blev tolket som en bane til tilridning af heste. De runde baner anvendes stadig i dag, hvor unge heste også bliver gjort trygge med deres nye liv som rideheste på en cirkulær bane. Det kaldes en rotunde.

Det er bestemt ikke hver dag, at arkæologer finder eksempler på en så tidlig træningsbane for heste, og fundet på Schelenborg Gods er særligt interessant idet, at banen har ligget på et meget prominent sted, altså lige foran hovedbygningen og mellem godsets daværende to sidefløje. Dermed har træningen af heste – og heste i det hele taget – været det første man så, når man besøgte herregården. Ligeledes kunne træningen følges tæt fra hovedbygningen.

Største hestehave på Fyn i 1500-tallet
Under Christian 3. fandtes der kongelig stod 22 steder på Fyn. Men bestanden og den tilhørende hestehave (græsningsarealer til heste) ved Schelenborg, der dengang hed Eskebjerg, var suverænt den største. Godsets fremtrædende rolle, hvad angik avl af heste, fortsatte frem til tiden under Frederik d. 2. Herefter blev hestehaven opgivet, og jorden blev tildelt kronens fæstebønder i Martofte. I 1680 blev baroniet Scheelenborg oprettet og herregården omdøbt. I 1993 kom hestene så for alvor tilbage til Schelenborg, da Stutteri Ask blev etableret. Stutteriet hentede sit navn fra det tidligere Eskebjerg, hvilket kan oversættes til ’bakken med asketræerne’.

Det, der selvfølgelig gør historien rigtig interessant, er, at fokusset på avl og hestesport synes at være forankret i selve Schelenborgs mure og jorden omkring. I dag er Schelenborg Gods en del af Stutteri Ask, der avler topheste til springsporten. Stutteriets avlshopper og føl nyder livet i de smukke omgivelser på godset, mens træning af heste og konkurrencer foregår på det nærved liggende Kristiansminde. Det er ved Kristiansminde, at den arkitektoniske flotte Casir Hal rejser sig op fra landskabet, som et vartegn på hestenes betydning i området gennem generationer. Så når ryttere, heste og publikum mødes til stævnerne i Martofte i maj, så er det helt i tråd med stedets ånd og historie, og der knyttes et fint bånd mellem fortid og nutid. 

Billede: Schelenborgs hovedbygning var oprindeligt et trefløjet bindingsværksanlæg i renæssancestil. Denne bygning blev dog revet ned i 1843. På dette prospekt fra 1854 af Ferdinand Richardt kan man se den nye nyklassicistiske hovedbygning. Resterne af den tidlige ridebane blev fundet i den indre gårdsplads lige foran hovedhuset. Foto: Nationalmuseet, København.

Nisser – som vore forfædre kendte dem

Nisser – som vore forfædre kendte dem

På en solbeskinnet sommerdag virker fortidens forestillinger om en hverdag befolket med bjergfolk, ellefolk og nisser uforståelige. Men mon ikke den kommende vinters mørke kan bringe forståelsen tættere på.

Kunsten at høre kunsten

Kunsten at høre kunsten

Hvornår lagde du sidst mærke til lyden, da du sidst besøgte et historisk hus? Og hvordan kan lyd forstærke vores oplevelse af kunstnerhjemmet, og i dette tilfælde kunstnernes atelierer, deres værksteder?

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!