I hjertet af Kaffehuset på Johannes Larsen Museet er det ikke blot maden, der er i fokus, men også en tæt integration af lokale råvarer. Pernille Sommer, køkkenleder i Kaffehuset, tager ofte turen op til museets frodige køkkenhave for at finde friske ingredienser og...
Udforsk den østfynske oldtid til årets fortidsmindedage
Østfyns Museer og Vikingemuseet Ladby inviterer besøgende til en rejse i spændende arkæologisk viden på fortidsmindedagene 20. og 21. april 2024. Oplev to dage med fascinerende historier om den østfynske oldtid hjemme på museet og ude i felten.
Lørdag d. 20. april: Oldtidens Munkebo – Gravmonumenter fra stenalderen og fiskerbønder fra bronzealderen
Ved Fiskeløkken syd for Odense Havn ligger mange gravmonumenter fra stenalderen. De fortæller hver især deres helt egen historie om en imponerende byggeskik og de tilhørende ritualer for 5500 år siden. Området, der i forhistorisk tid lå meget mere kystnært, har også dannet rammen om en stor aktivitet fra bronzealderen for 2800 år siden. Her slog fiskerbønder sig ned, hvor de indsamlede muslinger og havsnegle i store mængder. Området har altså haft stor betydning i både stenalder og bronzealder – men hvorfor?
På fortidsmindedagen lørdag d. 20. april vil arkæologerne Christoffer Pelle Hagelquist & Jørgen Holm Fenger være jeres guide til fortidens mysterier i Munkebo. Kom og hør med – og kom tæt på fortiden.
Det praktiske:
Tid: 20. april kl. 11.00 – 12.30
Pris: Rundvisningen er gratis.
Mødested og parkering: Fiskeløkken 10, 5330 Munkebo.
(AFLYST) Søndag d. 21. april: Vikingekongen fra Ladby – Danmarks ældste kongegrav i nyt lys
De sidste 10 år er Danmarkshistorien blevet skrevet om på Østfyn. Her ligger nemlig Danmarks eneste skibsgrav fra Vikingetiden, men arkæologiske undersøgelser og ny forskning har vist, at der ikke bare er tale om en rig høvdingegrav, men intet mindre end Danmarks ældste kongegrav.
Kom med på en særlig rundvisning, hvor vi kaster nyt lys på Ladbykongens skibsgrav ved Kerteminde og den kongemagt, som fra omkring år 700 e.Kr. har spillet en afgørende rolle på Østfyn. Vi kender ikke kongeslægtens navn, men arkæologien i området tegner et tydeligt billede af en succesfuld kongeslægt, som kulminerer i en af Danmarks absolut rigeste gravlæggelser i begyndelsen af 900-tallet.
Søndag d. 21. april vil arkæolog og museumsinspektør på Vikingemuseet Ladby Ane Jepsen Nyborg vise rundt og fortælle hvordan skibsgrav, gravplads, stednavne, bebyggelser, metaldetektorfund, geografi og vandveje viser resterne af Ladbykongens magt. Turen tager os både ind og ud af museets udstillinger og landskab og praktisk påklædning og fodtøj anbefales.
Det praktiske:
Tid: Søndag den 21. april kl. 15.00 – 16.30
Sted: Vikingemuseet Ladby
Pris: Rundvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt
Flere nyheder fra Østfyns Museer:
Tragedier og triumfer spejlet i kunsten – ny særudstilling med Fritz Syberg
I løbet af efteråret og vinteren stiller Johannes Larsen Museet skarpt på en af museets absolutte kernekunstnere. Særudstillingen ”Fritz Syberg. Livet vil!” er en ny soloudstilling med den kendte fynbomaler og kan opleves i Kerteminde fra oktober til slutningen af januar.
Flot gave til Johannes Larsen Museet
I slutningen af august blev museets kunstsamling beriget med et flot billede af Fritz Syberg (1862-1939) fra privateje i Kerteminde. Der er tale om maleriet med titlen ”Rosholts Gård”, olie på lærred, 74 x 104 cm, signeret FS og dateret 1921-23. Museet blev forud...