Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!

Tæt på historien: 2 guidede ture i juli
Er du til frisk luft og gode historier? Så kan du komme med museet på to spændende guidede ture i juli. Den ene er en rundvisning i Skellerup, hvor du kan høre mere om byens forhistorie og skjulte skatte, og den anden er en cykeltur i det smukke østfynske landskab.
Guidet rundvisning: ”Skellerups fortid”
Kom med på en rundvisning i Skellerup sammen med den lokale ildsjæl og arkæolog Mathias Kaas og museumsinspektør Ditte Larsen. Her vil Ditte fortælle om Skellerups historie, mens Mathias tager os med på en tur tilbage til fortiden, som blandt andet rummer fortællingen om en mulig vølve og en ganske særlig skat.
Rundvisningen tager ca. 1,5 time og deltagelse er gratis (begrænset antal pladser)
Tidspunkt: 5. juli 2023 kl. 10-ca. 11:30
Mødested: Parkeringspladsen ved Skellerup Kirke.
På cykeltur i kulturarvens landskab – Ørbæk og Frørup
Den 19. juli 2023 kan du komme med museumsinspektør Ditte Larsen på en guidet cykeltur gennem historiens lag. Turen starter ved Almas Hus i Ørbæk, hvor Ditte kort vil fortælle om kulturarvsmasterplanen.
Herefter cykler vi ud i det kulturhistoriske landskab. Undervejs stopper vi forskellige steder, der alle rummer historier og spor efter vore fælles forfædre. Turen bliver naturligvis krydret med fortællinger, anekdoter og måske et sagn eller to.
Turen på to hjul kommer gennem et smukt landskab, såvel som en tidsmæssig periode på mere end 3000 år. Den guidede cykeltur starter kl. 10. Ruten er ca. 11 km, så vi forventer, at turen tager et par timer.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig
Tidspunkt: 19. juli 2023 kl. 10-ca.12.00
Mødested: Almas Hus, Sentvedvej 1, Ørbæk
Din lokale kulturarv
Østfyns Museers arbejde med Kulturarvsmasterplanen for Nyborg kommunes Landdistrikter og Centerbyer har sat fokus på lokalområdernes historie fra den fjerne fortid og op til mands minde. I den forbindelse inviterer vi jer tættere på historien, på de steder hvor den fandt sted. Det sker med en guidet cykeltur i – og omkring – Ørbæk og Frørup samt en spændende rundvisning i Skellerup.
Du kan læse meget mere om den lokale kulturarv i Nyborg her
Flere nyheder fra Østfyns Museer
Chokolade skal da købes på apoteket
I dag forbinder vi chokolade med slik, hygge og forkælelse. Men engang var chokolade noget, man købte på apoteket.
Bevaringsarbejde i Villaen uge 40 og 41
I uge 40 og uge 41 er der begrænset adgang i Villaen på hverdage fra tirsdag til fredag i museets åbningstid, kl. 10-16. I begge uger er konservatorer fra Konservering Fyn i gang med at rense malerier og andre værker, og derfor er der ikke adgang til den røde stue....


