Klumme til Lokalavisen Nyborg ved af Kim Furdal, Østfyns Museer.
Da Nyborg Statsfængsel åbnede for over 100 år siden, blev det drevet efter andre principper end i dag.
Der er noget fabriksagtig over den store røde bygning på hjørnet af Vindingevej og Ladegårdsvej. Tre store røde bygninger indhegnet af en rød mur med en pompøs indgang med søjler, der giver bygningen et lidt forsonligt skær. Ellers er pynten til at overse. Den midterste bygning har otte lave ”tårne”, der antyder en vis symmetri.
Der er også noget utilnærmeligt over bygningerne, såvel de røde som de øvrige bygninger, der synes inspireret af modernistiske fabriksbygninger. Og med rette. Siden 1913 har bygningerne rummet et statsfængsel og signaleret over for omverdenen, hvad fangerne kunne forvente: en fabriksbygning optimeret til at holde fangerne inde og holde et vågent øje med dem. Og gøre dem usynlige for omverdenen og for medfangerne. Dem, der ikke tales til eller om, og som ikke har deres eget sted, eksisterer ikke.
Overvågning
Bygningerne og indretningen blev skabt som et panoptikon, dvs. som et fængsel, der i princippet gør det muligt for én person at overvåge fangerne, uden fangerne ved, de bliver overvåget. Et princip, der blev udviklet af den engelske filosof Jeremy Bentham (1748-1832). Så det nye statsfængsel med de to sidefløje, der blev indviet 12. juli 1913 og udvidet med den røde midterbygning i 1920, har altså et indbygget tankegods fra første halvdel af 1800-tallet.
Dette syn på straf prægede på flere måder det nybyggede statsfængsel, i stort som småt. Cellerne i de røde bygninger ligger langs en smal rektangulær gang rundt om et åbent område, så fængselsbetjentene har overblik over samtlige etager fra gulv til loft. For at undgå selvmord blev der allerede i 1913 udspændt et net mellem hver etage.
En standardcelle er på lidt over 8 m2. Med 3,05 m i højden er cellen næsten lige så høj den er lang. Længden er 3,80 m. Der er altså højt til loftet, men også så høj i forhold til fangen, at den taler fangen ned i det lille rum. Vinduet er placeret så højt, at fangen ikke kan se ud og heller ikke blive set. Dette formål blev understreget med matteret glas. Døren var i massivt træ, men med et lille observationshul, så fængselsbetjenten kunne se ind til fangen uden mulighed for, at fangen kunne se ud. Det lille hul, Judasøjet, blev først endeligt afskaffet i 2001 efter en henstilling fra Ombudsmanden. Det skulle sikre fangerne en vis form for privatliv. Hver celle var forsynet med en hjørnehåndvask og en delvist lukket briks til en lille, hvid fajancenatpotte, så livet næsten kunne leves fuldt ud i cellen.
Isolation og bøn
I tilknytning til bygningerne blev der i 1913 opført to strålegårde med lukkede gårdrum, der som et halvt cykelhjul løber sammen i et nav, hvor fængselsbetjenten fra et hævet plateau i midten kunne overvåge fangerne i de enkelte gårde. Her var fangerne adskilt fra hinanden uden mulighed for at se hinanden. Gårdene blev anvendt til den daglige gymnastik, og fra plateauet kunne gymnastiklæren se og give kommandoer til fangerne. Gymnastikken handlede ikke kun om god motion. I starten af 1900-tallet blev gymnastikken også set som middel til en sund sjæl og en god moral under mottoet ”Ret ryggen og tal sandhed”.
På tilsvarende vis blev kirken i den søndre bygning indrettet, så fangerne sad isoleret under gudstjenesten. Det var også her, fangerne blev undervist isoleret fra hinanden.
Indretningen med isoleringen og håndteringen af fangerne handlede om at undgå smitte. Smitte af dårlige vaner blev set som den lige sti til forhærdelse af fangerne. For at undgå kontakt fangerne imellem blev der fra 1850’erne indført brug af masker i de danske fængsler, når de var uden for cellerne. Selv om man i 1900-tallet var ved at gå væk fra brugen af masker, skulle fangerne i Nyborg Statsfængsel helt frem til 1924 bære maske i starten af deres strafperiode, og masken blev tillige anvendt som en disciplinær foranstaltning.
Nye tider
Nye tider var på vej inden for fængselsvæsenet omkring 1920. I den nye midterfløj blev der oprettet en fællesskole uden isolering af fangerne og en gymnastiksal, som afløste strålegårdene. Frygten for smitte af kriminel adfærd blev langsomt afløst af en styrket tro på opdragelse og uddannelse af fangerne til gode samfundsborgere.
Billedtekst:
Korridor i Nyborg Statsfængsels midterfløj fotograferet i midten af 1930’erne. Foto: ”Borgen med de mange ansigter”.
Vil du arbejde i smukke og inspirerende omgivelser – med god mad, glade gæster og et stærkt fællesskab?Så er det måske dig, vi leder efter til Kaffehuset på Johannes Larsen Museet. Kaffehuset er et naturligt samlingspunkt for museets gæster. Her skaber vi...
Efter jul blev der opdaget en vandskade i staldbygningen, en skade der nu er ved at blive udbedret, og i sidste uge blev udstillingen og picnic-rummet, ligeledes i stalden, ramt af hærværk.
Klumme til Kerteminde Ugeavis af museumsinspektør Anna Stensgaard Nielsen. Særudstillingen En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910 viser ældre danske kunstneres blik på den fantastiske overgang mellem landskaber og hav, nemlig stranden. Stranden kan...
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer
