Vikingemuseet Ladby er nomineret til Danmarks Bedste Museer 2024. Du kan sende en stemme museets vej, ved at sende en sms til nummeret nedenfor. Afstemningen slutter den 28. november.
Nyt madlaug på Borgmestergården
Mad er godt – og det kan være hyggeligt og afstressende at stå sammen i køkkenet, og sammen lave lækre og nye retter. Men hvor ofte får man mulighed for at træde tilbage i tiden og lave mad på et støbejernsbrændekomfur?
På Borgmestergården ønsker vi at etablere et Madlaug, der arbejder med opskrifter, råvarer og madlavningsmetoder koncentreret omkring tidstypisk dansk mad fra 16-1700 tallet, set i forhold til Borgmestergårdens storhedstid som købmands- og borgmesterdomicil. Selvfølgelig kan 1800-tals mad også snige sig ind, særligt når tilberedningen sker på et brændekomfur.
Vi tilstræber, at madlauget ikke fristes til at anvende nutidige opskrifter eller hurtige løsninger af hensyn til autenticiteten i formidlingen af Borgmestergården som renæssancegård. Formidlingen er nemlig en stor del af Madlaugets formål, hvor interesserede gæster kan snuse, smage og høre mere om metoderne og brug af datidens ressourcer, råvarer og teknikker.
Vi tilbyder faglige kurser og møder med oplæring og idegenerering.
Madlaugets opgaver
Madlaugets primære opgave er at formidle og lave smagsprøver til gæsterne i forbindelse med ferieaktiviteter på Borgmestergåden, samt i højsæsonen, hvor man eksempelvis kan mødes (en-to) 1-2 gange om ugen og formidle madhistorie i Det Gule Køkken.
Informationseftermiddag
Er du vild med at lave mad, tale om mad og bruge traditionelle råvarer, så er kan du høre meget mere om det nye madlaug, når vi afholde informationseftermiddag:
Mandag den 20. februar kl. 17.00 på Tinghuset (Stendamsgade 9, Nyborg)
ALLE ER VELKOMNE!
50.000 kr. på spil: Skoler inviteres til jubilæumskonkurrence
I 2025 kan Nyborg fejrer 500 års jubilæum som residensstad. I den forbindelse udskriver Østfyns Museer en konkurrence for skoleklasser i Nyborg og Kerteminde Kommuner. Der er store pengepræmier på højkant til de tre bedst placerede – en pris fra Fonden...
Tradition og håndværk forenes i årets julekugle
Igen i år er årets julekugle i Nyborg strikket i uld og designet af Lise-Lotte Jensen fra Ulrikkagarn. Motiverne symboliserer håb, glæde og jul og trækker tråde til lokale historier.