fbpx
29. april 2021

Søges: afdelingsleder til Østfyns Museers administration

Kan du lede og udvikle økonomi- og personalefunktionen i en kreativ organisation med mange forskellige fagligheder? Og vil du gerne arbejde i en dynamisk kulturinstitution? Så er den nyoprettede stilling som afdelingsleder for Østfyns Museers administration måske noget for dig.

Som ny afdelingsleder for museets fællesadministration skal du varetage den daglige ledelse af økonomiafdelingen og den tilhørende løn- og personalefunktion – herunder også ledelsesansvar for afdelingens seks medarbejdere. Du skal sikre fortsat balance i økonomien samt videreudvikle økonomistyringen og HR-funktionen. I stillingen ligger også rådgivning af direktøren og de øvrige tre afdelingsledere. Du vil endvidere få en plads i museets direktion.

Din profil
Du har formentlig en økonomibaggrund, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste.

Til gengæld er det afgørende, at du har en stærk faglighed inden for og dokumenteret erfaring med:

  • økonomi og regnskab – herunder har en god talforståelse og kan formidle den til andre
  • HR – herunder personale-, løn- og kontraktforhold.

 Endvidere vil det være en fordel, hvis du har:

  • erfaring fra lignende stilling – herunder ledelseserfaring
  • kendskab til eller erfaring fra kultursektoren
  • interesse i digitalisering
  • erfaring med indkøbsaftaler
  • interesse for PR/markedsføring
  • gode skriftlige og mundtlige kompetencer.

Som person er det vigtigt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og er dialogorienteret
  • er initiativrig og energisk
  • har lyst til at indgå i en museumsorganisation med mange forskellige fagligheder
  • har let til smil og et godt humør.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor arbejdsdagene sjældent er ens, men stemningen er god – også når vi har travlt. Du får gode muligheder for at sætte dit præg på administrationen og de tilhørende økonomi- og personalefunktioner – herunder også komme med nye ideer til, hvordan administrationen kan blive et endnu større aktiv for det samlede museum.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn aftales nærmere efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Østfyns Museers administration, Strandgade 5-7, 5300 Kerteminde.
Tiltrædelse: 1. september 2021.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 20. maj 2021. Ansøgning og CV sendes pr. mail til ostfynsmuseer@ostfynsmuseer.dk

Første samtalerunde afholdes den 7. juni. Anden samtalerunde foregår den 17. juni. Der vil efter aftale blive indhentet referencer mellem første og anden samtalerunde.

 Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte museumsdirektør Erland Porsmose på  65 32 37 27 for at høre nærmere om stillingen.

Om Østfyns Museer
Østfyns Museer er et statsanerkendt museum med tre faglige afdelinger inden for henholdsvis kunst, arkæologi og kulturhistorie med fyrtårnene Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby og Nyborg Slot. Hertil kommer en række mindre udstillingssteder samt en fællesadministration i Kerteminde. Museets ansvarsområde dækker Nyborg og Kerteminde kommune. Museet har ca. 50 årsværk fordelt på omkring 100 medarbejdere. Se mere om museet på www.ostfynsmuseer.dk