18. november 2013

Høkeren åbner for julesæsonen

Går man igennem Trollegade i Kerteminde, lugter det af gamle
dage. Og det er ikke kun fordi Merete Madsen fyrer med kul i
Høkeren. Det er også fordi museumsbutikken bugner at ting og sager,
der hensætter en til gamle dage: gammeldags dørhåndtag, sæbespåner,
flettede kurve, legetøj og meget, meget andet. Og ikke mindst – i
anledning af årstiden – et stort udvalg af nisser og julepynt.

Høkeren har eksisteret i 30 år, og Merete M. Madsen har stået
for indkøb og salg til butikken igennem de 20. I år har hun blandt
meget andet en gyngende julenisse til salg. Én er allerede solgt:
til hende selv!

Høkeren holder åbent til og med den 23. december med masser af
gode ideer til pakkekalendere og julegaver. Butikken følger de
almindelige åbningstider i byens butikker.