Når ilden truede landsbyen

Klumme af museumsinspektør Ditte Larsen i Nyborg Ugeavis onsdag d. 22. februar.

I starten af 1600-tallet, nærmere betegnet i 1605, udbrød der brand i Frørup. Vi ved ikke, hvor branden præcis opstod, men der er ingen tvivl om, at den var kraftig. Den var faktisk så kraftig, at kirkeværgerne, der førte tilsyn med Frørup kirke, i oktober 1605 skrev til kongens rigsråd. Branden havde nemlig også ramt kirken, og det i en sådan grad, at de to bly-kirkeklokker i tårnet, begge var smeltede.

Ildebrand har gennem historien altid været en kilde til stor bekymring. I vore forgængeres hverdag var ild en nødvendighed, men i et samfund, hvor husene var bygget af yderst brandbare materialer, var risikoen for brand altid til stede. I landsbyerne, hvor husene lå tæt, var en brand ikke blot katastrofalt for den enkelte husejer, men potentielt for hele byen, så når ilden brød ud, skulle der handles hurtigt.

Alle kæmpede mod ilden

Brandbekæmpelsen var et fælles ansvar i landsbyfællesskabets storhedstid i 1700- tallet blev brandbekæmpelsen varetaget af beboerne i fællesskab. Når den røde hane galede, og ilden brød ud, trådte alle indbyggerne til med spande.

I løbet af 1800-tallet blev det lokale selvstyre mere organiseret og sognekommunerne så dagens lys. I 1861 blev Brandpolitiloven vedtaget. Den nye brandlov placerede ansvaret for brandslukning hos kommunerne. Det førte til, at man i hver enkelt kommune indkøbte en sprøjte og opførte et sprøjtehus.

Huse til landsbyernes sprøjter Sprøjtehusene blev opført centralt i landsbyen. Selve husene var ofte simple murstensbygninger med tegltag. Der var tale om funktionelle bygninger, uden vinduer eller særlig udsmykning, hvis vigtigste funktion var at sikre, at brandsprøjten ikke gik til ved en eventuel brand. Der har med stor sandsynlighed været et sprøjtehus i alle Nyborg Kommunes 18 landdistrikts- og centerbyssogne. Tre af dem er endnu bevaret.

3 sprøjtehuse i Nyborg Kommune

Det ældste af kommunens sprøjtehuse står i Rosilde, hvor det blev opført i 1865 som følge af Brandpolitiloven. Rosildes sprøjtehus er fredet. Det er kendt for sin særlige søjle-udsmykning, der har givet det tilnavnet “Sprøjtehusenes tempelbygning”. Længere sydpå findes Frørup sprøjtehus, som i 1900 blev opført på den centrale plads ved kirken. Kommunens sidste bevarede sprøjtehus blev i 1940 opført på Bækvænget i Refsvindinge.

De tre sprøjtehuse er et produkt af hver sin tidsperiode, men fælles for dem alle er, at de er med til at fortælle en samlet historie om livet i vores landsbyer. En fortælling om landsbyfællesskabet og det begyndende offentlige system, men også om en hverdag, hvor en vildfaren glød kunne betyde forskellen på liv eller død, velstand eller fattigdom.

Billede: Det ældste af kommunens sprøjtehuse står i Rosilde, hvor det blev opført i 1865 som følge af Brandpolitiloven. Foto: Niels Porsmose