YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Ladbykongen har fået nyt tøj

I den senere tid har modellen af Ladbykongen i udstillingen Dødeskibet på Vikingemuseet Ladby fået opdateret sin påklædning.

I Dødeskibet kan man opleve en gengivelse af Ladbykongens skibsbegravelse. En stor model viser den døde konge i sit langskib omgivet af mange kostbare gravgraver. Nu er modellen af kongen blevet iklædt ny kappe og nye sko, så han er mere korrekt klædt på til mødet med Vikingemuseets gæster.

Kappe med pelsværk

Da Ladbyskibet blev fundet i 1935, fandt man rester af pelsværk der, hvor kongen havde ligget. Og derfor er hans nye kappe kantet med ulvepels, syet af kongeblå uld og broderet med et gribedyrsmotiv fra kongens eget scepter, som ligeledes blev fundet i skibsgraven.

Den smukke nye kappe er syet af en Vikingemuseets frivillige grupper – Dragtgruppen – som hver uge mødes på museet og arbejder med fremstillingen af historisk korrekte vikingetidsdragter. Det smukke vikingetøj benyttes både i museets formidling og er til rådighed for museets gæster, som kan prøve tøjet i Dragtrummet i udstillingen. Læs mere om Dragtgruppen her.

Historisk korrekte sko og ny belysning

Vikingernes sko var ikke ens igennem de mere end 300 år vikingetiden varede, og moden skiftede i årenes løb. Hidtil har modellen af Ladbykongen været iført højskaftede læderstøvler. Nu har Formidlingsinspektør Jes Lund-Jacobsen fremstillet et par fine nye sko til kongen, som passer bedre til hans egen tid mellem år 900 og 925 e.Kr.

”Ladbykongens nye sko er en rekonstruktion af et fund fra Vladingen i Holland. Hvilke sko vikingekongen fra Ladby havde på, da han i år 925 blev begravet, ved vi ikke præcist. Der er hundredvis af arkæologiske fund af sko fra vikingetiden, men det er meget sjældent, at de bliver fundet i forbindelse med grave. Men ser vi på illustrationen af Knud den Store fra Liber Vitea (1031) og illustrationerne af konger på Bayeux-tapetet, kan man tydeligt se, at kongerne i 1000-tallet havde meget lave sko. Måske har det også været tilfældet med Ladbykongen,” siger Jes Lund-Jacobsen.

Som kronen på værket er der også kommet ny belysning på modellen af kongen. Alle lamper i udstillingen er nu skiftet ud med LED-lamper, og energiforbruget er dermed reduceret med en tredjedel. Samtidig giver det nye lys en varmere, mere gylden glød.

Modellen af Ladbykongen kan opleves året rundt i den faste udstilling Dødeskibet.

Læs mere om Dødeskibet

Endnu en nominering til Vikingemuseet Ladby

Endnu en nominering til Vikingemuseet Ladby

Vikingemuseet Ladby er nomineret til Danmarks Bedste Museer 2024. Du kan sende en stemme museets vej, ved at sende en sms til nummeret nedenfor. Afstemningen slutter den 28. november.

50.000 kr. på spil: Skoler inviteres til jubilæumskonkurrence

50.000 kr. på spil: Skoler inviteres til jubilæumskonkurrence

I 2025 kan Nyborg fejrer 500 års jubilæum som residensstad. I den forbindelse udskriver Østfyns Museer en konkurrence for skoleklasser i Nyborg og Kerteminde Kommuner. Der er store pengepræmier på højkant til de tre bedst placerede – en pris fra Fonden...

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!