YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Klumme: Polakker på Østfyn

Klumme af museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen til lokalavisen Nyborg 4. juli 2023

For hundrede år siden oplevede Østfyn for første gang fænomenet gæstearbejdere, da et større antal polske landarbejdere kom hertil.

Indvandring er ikke noget nyere fænomen. Omkring forrige århundredskifte kom et stort antal polakker til Danmark for at arbejde i landbruget. Behovet for ekstra arbejdskraftskyldtes, at man omlagde landbruget fra kornavl til kvægavl med mejeribrug og dyrkning af industriafgrøder.

Den nye form for agerbrug krævede mange arbejdere i sommerhalvåret, især til pasning af sukkerroer til industrien og foderroer til kvægholdet.

I 1870′ erne blev de første sukkerfabrikker opført i Danmark i henholdsvis Odense og Holeby på Lolland, efterfulgt af fabrikker i Assens og Nakskov i 1880′ erne.

I begyndelsen klarede man sig med sæsonarbejdere fra Småland og fra det nordlige Skåne, men da roearealerne blev udvidet betragteligt, opstod massive rekrutteringsproblemer.

Danske landarbejdere var ikke særlig motiverede for at arbejde i roerne, og samtidigt trak svenskerne deres arbejdskrafthjem, fordi der nu var arbejde nok at få i Sverige.

Indvandring fra Polen Fra 1893 begyndte man derfor en systematisk hvervning af sæsonarbejdere fra Polen, som dengang var delt mellem Østrig, Rusland og Preussen. I årene 1893 til 1929 rejste ca. 100.000 polakker til Danmark og fik arbejde primært i landbruget. De fleste kom fra Galizien i den østrigske del af Polen, men der kom også landarbejdere fra de russiske dele af Polen.

Polakkerne blev indlogeret på gårdene eller i særlige huse, de såkaldte polakkaserner.

Blandt sæsonarbejderne var enkelte yngre mænd og kvinder, men størsteparten var ganske unge piger mellem 15 og 20 år. Enkelte blev sat til at malke, men de fleste blev sat til roearbejde i marken. Det var dengang en udbredt opfattelse, at kvinder var bedst egnede til at stå foroverbøjet i længere tid ad gangen! Roearbejdere i Flødstrup På Østfyn var det især Flødstrup sogn, som i de første årtier af 1900-tallet fik et markant islæt af udenlandsk arbejdskraft.

Det var de store gårde Risinge og Rørbæk og i mindre grad Kissendrupgaard, der gjorde brug af kvindelige polske roearbejdere.

Bendt Jensen fra lokalarkivet i Ullerslev har undersøgt tyendeprotokollen for sognet nærmere, og det viser sig, at der mellem 1900 og 1914 var små 200 polakker ansat på de tre gårde. De kom næsten alle fra det fattige Galizien, som i dag ligger i det østlige Polen og Ukraine.

Det var en tysk ” Aufseher”, der formidlede kontakten.

Tidligt på året rejste han rundt på gårdene og modtog bestillinger, hvorefter han rekrutterede det nødvendige antal i Polen. Aufseheren sørgede også for transport, tilsyn med deres arbejde og lønudbetaling.

Første Verdenskrig satte mere eller mindre en stopper for importen af roepiger, da Galizien blev en del af østfronten.

Forsøget på at genoptage importen af polakker på tidligere tiders niveau efter krigen mislykkedes og ebbede helt ud i slutningen af 1920′ erne. Nogle af pigerne giftede sig med danskere eller landsmænd og blev boende på egnen, og deres efterkommere kan stadig findes i det østfynske.

På billedet af folkeholdet på Hindemae ca. 1915 ses de polske kvinder helt til højre. De var blandt andet indlogeret i ” Smedehuset” mellem gården og møllen. Foto: Ullerslev lokalhistoriske Arkiv

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!