YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Imponerende bog fortæller om Nyborgs lokale kulturarv

Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer er produktet af 4 års arbejde med Nyborgs fælles kulturarv, landskab og historie. Ved at gennemgå skriftlige, historiske kilder og kort, samt national- og lokalhistoriske værker har Østfyns Museer, sammen med Nyborg Kommune, registreret og dokumenteret Nyborg Kommunes landdistrikters og centerbyers historie. 

Bogen er en gennemgang af de enkelte sognes, landsbyers og herregårdes historie. Heri finder man blandt andet historierne om Aunslev hospital, som gav husly til trængende nedslidte ældre, det spirende og nytænkende erhvervseventyr, Kongshøj Hammerværk, såvel som eksempelvis Magelund Voldsteds spændende historie.

Bogen kommer, ud over de gode historier og fortællinger, med generelle anbefalinger til måder, hvorpå man kan styrke de kulturelle landskaber, bygninger og kulturmiljøer, og til hver landsby og herregård er der forslag til at fremhæve stedernes iboende potentialer eller historie.

Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer er imidlertid ikke blot en gennemgang af fast kulturarv i form af fortidsminder, historiske bygninger og kulturmiljøer uden for købstaden, den er også fuld af gode historier.

Kulturarvsmasterplan for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer er på 365 sider.

Bogen koster 150 kr. og den kan købes i Borgmestergårdens butik eller på Østfyns Museers webshop.

Læs mere om arbejdet med kulturarven i Nyborg Kommune.

Et jubilæum, der er værd at markere

Et jubilæum, der er værd at markere

Nyborg er blevet udpeget som residensstad – Nu forandres byen! Sådan har rygtet løbet rundt i byen i maj 1525. Håndværkere og handlende har set store indtægtsmuligheder foran sig!

FUGL 2025: Første vurderingsrunde afsluttet

FUGL 2025: Første vurderingsrunde afsluttet

ncentreret arbejde – 1450 værker er blevet vurderet ud fra indsendte billeder, og nu er det besluttet, hvilke værker der går videre til næste fase. Juryen bestod af Maja Lisa Engelhardt, billedkunstner med et stærkt personligt udtryk og sans for det sanselige. Martin...

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende

Lige nu kan man læse en ny artikel i Hjemmet om en af vores frivillige, Hanne Haugaard Sørensen. Artiklen sætter fokus på hendes engagement og fortæller historien om, hvordan hun som tidligere stewardesse vendte hjem til Kerteminde og blev en del af museet....

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!