Hvad vikingerne kan lære os om naturen

Klumme af museumsinspektør Troels Malthe Borch til Kerteminde Ugeavis d. 2. oktober 2024.

I øjeblikket er der nye ting i gære på museet i Ladby. Naturen gør nemlig sit indtog på det snart 90-årige museum.

Historisk set har naturen spillet en meget underordnet rolle på museer og udstillinger om forhistorisk tid. Stenalderen, bronzealderen og jernalderen er opkaldt efter de genstande, som har trodset tidens tand og bragt vidnesbyrd fra fortiden. Genstande af sten og metal. Reelt set burde alle tre aldre gå under betegnelsen træ-alderen. For træ var i såvel sten-, bronze- som jernalder langt det vigtigste materiale. Brugt til redskaber, huse og både. Sammen med andre organiske materialer som plantefibre og læder. Men oftest opløses og forsvinder genstande af organisk materiale i mødet med ilt.

I vikingetiden spillede træer og planter – og naturen i det hele taget – en stor rolle. Derfor er naturen vigtig, når man i dag skal forstå, livet i vikingetiden. Og måske kan vi lære noget af vikingernes tætte fortrolighed med naturen?

Tabt viden

”Naturen – det billige skidt” er en forældet frase. For faktisk er naturen noget af det vi i vore dage værdsætter allerhøjest. Store politiske aftaler vil fremme naturen, og når turister på Fyn fortæller, hvad de går efter i deres ferie, er naturen den ultimative topscorer. Men det er lidt som med maden. Generationers nedarverede lærdom om råvarer, smag og tilberedning gik tabt, da husmødrenes døtre kom på arbejdsmarkedet i 1960erne. På samme måde har vi mistet fortroligheden med naturen. Kun få kan sætte navn på træer og planter, og mange er decideret ”planteblinde”.

Men heldigvis er der en stigende interesse for at genskabe og opnå et tættere forhold til den natur, som vi er rundet og omgivet af. Da ihærdige tv-kokke, kogebogsforfattere og madforkæmpere i 1990erne og frem genfandt de nordiske råvarer og satte sig for at få maden tilbage på dagsordenen, skabte de en ny og levende madkultur, der har sat Danmarks på det kulinariske verdenskort. Det samme sker for naturen i dag. Bare i meget større målestok. Og her kan viden om vikingetiden være en genvej til naturen.

Nye projekter i gang

Siden årtusindskiftet er Vikingemuseet Ladby blevet større. Med nye udstillingsbygninger, et rekonstrueret vikingeskib i fjorden og fem hektar jord. Men det er ikke kun geografisk, at museet er vokset. Gravhøjen er nu sat ind i sin historiske samtid, og vikingetidens verden bliver dagligt foldet ud på museet, bl.a. ved hjælp af stærke frivillige kræfter, der syr vikingetøj, bygger grubehuse og holder skibet ved lige og i søen. Fremover bliver spektret udvidet yderligere og naturen sat mere i spil. Der genskabes et landskab med de biotoper, planter og træer, som eksisterede i vikingetiden, og frivillige er godt i gang med at skabe en nyttehave til vikingetidens planter. Projekterne gennemføres takket være støtte fra fondsmidler – Havefonden af 2007, Friluftsrådet, Kerteminde Museumsforening og ikke mindst Nordea Fonden.

Et træ er ikke bare et træ

Så når familien på sommerferie prøver at skyde med bue og pil, vil de i fremtiden også møde træerne taks, ask og hassel, der blev brugt til vikingernes buer og pile, ved buebanen. Når publikum skal smage på vikingetidens mad, vil de også kunne se og smage på de urter, der var en del af føden dengang. Når skoleklasser har besøgt de stråtækte huse, vil de også selv kunne skære tagrør langs kysten.

For et træ er ikke bare et træ. Og det vidste vikingerne alt om. Noget træ var godt at tænde op med. Noget træ gav god varme i ovnen. Noget træ var godt til at bygge skibe med. Noget træ kan bøjes og formes, andet er fast og stabilt. Ligeledes har hver plante sine egenskaber. Nogle er gode til dyrefoder, andre kan spises af mennesker. Nogle smager godt, andre kan give farve til tekstiler. Nogle er giftige eller er måske blevet brugt til medicinske eller rituelle formål.

Vikinger og grøn omstilling

At kombinere både naturen og forhistorien i ét museum skaber mulighed for, at vi som gæster på museet kan opnå reelle erfaringer, som vi efterfølgende kan bruge og huske, når vi møder træer, planter, vådområder, enge og kyster. Vi forstår verden gennem konkrete erfaringer, og det vil vi i fremtiden blive tilbudt på Vikingemuseet Ladby.

Faktisk kan inspiration fra vikingetiden bidrage til den grønne omstilling og biodiversiteten. For selv om vikingetiden er kendt for vikingernes hærgen og plyndring, levede de på en tid, hvor livet gik i samhørighed med naturen. Når vi skærer tagrør langs kysten, skaber vi lysåben strandeng. Når vi skærer pil og hassel ned for at bruge skuddene til hegn, skaber vi lysåben skov. Når vi opsætter runesten i landskabet, skaber vi solvendte flader, hvor insekter og firben kan sidde og få varmen.

Og det smukke er: at når først vi har lært naturen at kende, er blevet fortrolige med landskabet, træerne, dyrene og planterne, så bliver vi også bedre til at passe på den.

Læs mere om Ladbykongens landskab

Billede øverst:
Frivillige i ”Frejs Nyttehave” på Vikingemuseet Ladby er ved at skabe en have for vikingernes urter og haveafgrøder. Her er det fredagsholdet, der har stillet op til foto. Foto: Østfyns Museer