Hvert år i december forvandles Samlingen på Johannes Larsen Museet til et fortryllende møde mellem kunst, håndværk og hverdagsglæde. Udstillingen Jule- og festborde er blevet en tradition, som mange gæster ser frem til – en udstilling, der forener tradition og nytænkning i smukke bordfortællinger.

Fyns historie gennem 250 år
Fyens Stiftstidendes runde fødselsdag bliver blandt andet markeret med en jubilæumsbog, der fortæller Fyns historie gennem 250 år.
Hvilke begivenheder og personer i det fynske samfund har været med til at præge Fyn i Fyens Stiftstiidende gennem 250 år?
Bogen 250 års fantastisk fynsk historie giver læseren en unik mulighed for at læse om den fynske historie i flere generationer. For ”Fyn er fin” og Fyn er fyldt med spændende fortællinger og unikke personer, som har haft en stor betydning for lokalsamfundet.
I Fyens Stiftstidendes jubilæumsbog kan man blandt andet læse om fejringen af H.C. Andersens æresborgskab i Odense i 1867, om diverse kongelige besøg, luftfart i 1943, grøn omstilling i 2022 og mange flere spændende fynske historier.
Finurlige fortællinger om Fynbomalerne
Læseren vil også få mulighed for at rejse tilbage i tiden (1910) og læse om den unge konservesfabrikant, Mads Rasmussen, som har æren for, at Fynbomalernes værker er samlet på Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet.
”Tanken om at skabe et museum for den fynske malerkunst opstod under en privat sammenkomst hos Mads Rasmussen og hans hustru i København i 1910. Blandt deltagerne var de kendte fynbomalere Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen og Jens Birkholm” (Læs mere om bogen her).
Fynbomalernes navne er mange, men det er særligt 7 danske malere, man forbinder med gruppen – Alhed Larsen, Fritz Syberg, Anna Syberg, Christine Swane, Jens Birkholm, Peter Hansen og Johannes Larsen.
I bogen kan man også finde korte fortællinger om Jens Birkholm, Fritz Syberg, Anna Syberg og Johannes Larsen.
Find fynbomalerne på Johannes Larsen Museet
Vores museum er Fynbomalernes gamle tilholdssted – nemlig Johannes Larsens gamle hus på Møllebakken. Det er nu lavet til museum, så danske kunstinteresserede kan komme og opleve den fantastiske stemning fra gamle dage og se, hvor Fynbomalerne har fået deres inspiration fra.
Høkeren åbner dørene til julesæsonen den 13. november
Fredag den 13. november vender julestemningen tilbage til Trollegade, når Høkeren igen slår dørene op til årets julesæson. Den lille, gammeldags købmandsbutik bliver endnu en gang fyldt med julestemning og varer, der leder tankerne tilbage til julen i gamle dage. Fra...
Heksen fra Mesinge – ny podcast
I en ny episode af Østfyns Museers podcast ”Kulturbobler” dykker museumsinspektør Sigrid Lundblad ned i historien og de spørgsmål, der følger med. For hvorfor blev Anne anklaget og dømt som heks? Hvordan foregik rettergangen, og hvad fortæller historien om forskellen på at bo på landet og i byen i starten af 1700-tallet.


