YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Farvergården åbner til påske

Endelig åbner Farvergården igen dørene til en ny sæson!

Vi glæder os til at byde jer alle sammen velkommen fredag den 27. marts fra kl. 10-16, som vi plejer. Museet har herefter åbent fra tirsdag-søndag kl. 10-16.

Ligesom sidste år har vi i år en lille særudstilling i stueetagen, der fortæller historien om fiskefiletfabrikken ”555”, der fylder 110 år til august.

Kom ind og opdag de spændende genstande, der knytter sig til historien om fabrikken, der blev en af Kertemindes største virksomheder for kvindelige ansatte i det 20. århundrede. Gå på opdagelse i de mange billeder, der tager os tilbage i tiden til dengang fabrikken startede i 1916.

Der er gratis skattejagt på museet for børn og barnlige sjæle med små præmier og hen over sommeren vil der være børneformidling, der knytter sig til fortællingen om ”555”.

I dagene før påske har vi også aktiviteter for børn. Her skal vi male dinosauræg! Mandag, tirsdag og onsdag d. 30. og 31. marts samt d. 1. april kl. 10-14.

Nyd en kop dampende varm kaffe i museumshaven, eller en læskende kold øl eller sodavand. Vi sælger også lækre kager og masser af interessante ting i museumsbutikken. Udforsk vores mange spændende udstillinger på museet, der spænder over to etager, og bliv meget klogere på vores fælles historie.

Velkommen til.

Medarbejdere fra fiskefiletfabrikken ”555” foran reklamebil, 1959. Kerteminde Byhistoriske Arkiv.
Ny udstilling på Farvergården

Ny udstilling på Farvergården

Ny udstilling om fiskekonservesfabrikken ”555” på Farvergården Når Farvergården åbner op for sæsonen fredag den 27. marts, vil museet byde på en lille, ny udstilling om fiskekonservesfabrikken Amanda Seafoods A/S, kendt som ”555”, der var deres autorisationsnummer....

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!