Julen er traditionernes tid, og traditionen tro har vi igen i år skabt en helt særlig julekugle med et særligt Nyborg motiv. Kuglen lavet af glas og hånddekoreret med Dyrehave Mølle i snevejr.

Efterlysning: Har du bygget eller boet i Skovparken?
Østfyns Museer ønsker at tegne et portræt af parcelhuskvarterets tidlige år (1970erne og start 1980erne), og vil derfor meget gerne tale med personer, der har boet i Skovparken på det tidspunkt.
Det levede liv fortjener at blive fortalt. Også det liv som leves i et moderne parcelhuskvarter som Skovparken i Nyborg. Faktisk er der gået over et halvt århundrede, siden de første beboere i 1972 flyttede ud i området. På dette tidspunkt var det blot en bar mark med kloakbrønde som paddehatte. Der skulle gå 14 år, inden området i 1986 var næsten fuldt udstykket. Skovparkens historien går dog helt tilbage til begyndelsen af 1960’erne, hvor velfærdssamfundet var ved at stå på egne ben efter de magre efterkrigsår, og ambitionerne var store.
Meget har forandret sig i Skovparken i takt med ændringerne i det danske samfund. Huse, haver, postkasser og livet på de mange matrikler. Østfyns Museer er derfor gået i gang med at grave historien – eller rettere historierne – frem bag hække og stikveje. Søgegrøfterne er gravet, men museet vil gerne et spadestik dybere for at tegne et portræt af kvarterets formative år i 1970’erne og første halvdel af 1980’erne.
Afdelingsleder ved kulturhistorisk afdeling, Kim Furdal, efterlyser derfor personer, der i disse år byggede hus i Skovparken eller som barn flyttede ind med familien i kvarteret, og som kan fortælle om kvarterets tidlige år. Interesserede kan henvende sig på mail: kifu@ostfynsmuseer.dk eller telefon 23 96 35 25.
Billede: I 1973 blev etableringen af Skovparken markeret med en byggeudstilling under overskriften ”Nybyg”. I den anledning var Dannebrog hejst, og udstillingen havde besøg af garden. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Johannes Larsen Museet løfter besøgsoplevelsen med nye faciliteter
Nye toiletfaciliteter i den gamle garage giver bedre forhold for gæsterne på Johannes Larsen Museet, og i næste etape udvides også billetsalg og museumsbutik. Projektet er støttet af EH Invest af 2014.
Uhyggeligt forløb skal skærpe elevernes interesse for historie
”Gys og Gru i Gamle Kerteminde” er et nyt forløb, som Østfyns Museer nu kan tilbyde skoleklasser som en del af Mit Østfyn. I forløbet stilles der skarpt på forskellige aspekter af Danmarkshistorien formidlet gennem grumme historier fra Kerteminde og omegn. Østfyns...


