Vikingemuseet Ladby er nomineret til Danmarks Bedste Museer 2024. Du kan sende en stemme museets vej, ved at sende en sms til nummeret nedenfor. Afstemningen slutter den 28. november.
Bogpræsentation: Fugleliv af Jens Gregersen
Torsdag d. 11. april kl. 15-16 præsenteres Jens Gregersens nye bog ’Fugleliv’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
Johannes Larsen Museet inviterer til præsentation af en ny bog af billedkunstner, forfatter og ornitolog, Jens Gregersen. Med bogen ”Fugleliv” formidler Gregersen gennem sin livslange fascination af fuglene.
Bogen, der udkommer på Østfyns Museers forlag, er rigt illustreret i kunstnerens letgenkendelige stil.
Den nye udgivelse giver indblik i et liv levet i tæt samklang med fuglene, landskaberne og den inspiration, forfatteren henter her.
I forhold til sine tidligere udgivelser, er dette en personlig erindringsbog, der udgør et stykke moderne natur- og kunsthistorie.
Program
Torsdag d. 11. april kl. 15-16
- Velkomst ved Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet.
- Billedkunstner og forfatter Jens Gregersen fortæller om bogen og sit liv med fugle.
- Bogen kan købes på dagen.
Udstilling med Jens Gregersen og Lars Jonsson
Til sommer kan Jens Gregersen og den svenske kunstner Lars Jonsson opleves på særudstillingen ’Nærvær’ på Johannes Larsen Museet.
Det er første gang, de to kunstnere udstiller sammen, og det bliver derfor et unikt møde mellem to af nordens betydeligste naturkunstnere og -formidlere, der begge har fuglene som omdrejningspunkt i deres kunst.
Udstillingen ’Nærvær’ kan ses på Johannes Larsen Museet 29. juni – 6. oktober 2024.
Facts om Fugleliv
Tekst og illustrationer: Jens Gregersen
Udgivet af: Østfyns Museer 2024
Sideantal: 180 sider, hardback
Pris: 275 kr.
Jens Gregersen maler på Fyns Hoved, oktober 2023. Foto: Berú/ Johan Ingemann
50.000 kr. på spil: Skoler inviteres til jubilæumskonkurrence
I 2025 kan Nyborg fejrer 500 års jubilæum som residensstad. I den forbindelse udskriver Østfyns Museer en konkurrence for skoleklasser i Nyborg og Kerteminde Kommuner. Der er store pengepræmier på højkant til de tre bedst placerede – en pris fra Fonden...
Tradition og håndværk forenes i årets julekugle
Igen i år er årets julekugle i Nyborg strikket i uld og designet af Lise-Lotte Jensen fra Ulrikkagarn. Motiverne symboliserer håb, glæde og jul og trækker tråde til lokale historier.