At fryse i fællesskab

Klumme i Nyborg Ugeavis d. 22. marts 2023. Skrevet af museumsinspektør Ditte Larsen.

Landsbyernes fællesskab fik i 1940’erne en renæssance. Det skete, da landsbyboerne begyndte at bygge huse, hvori de kunne fryse i fællesskab.

I vor tidsalder, hvor forarbejdede råvarer er en hverdagsting, og hvor langt de fleste madvarer kan købes færdigforarbejdede på glas eller dåse, kan det være svært at forestille sig en verden uden effektiv konservering.

Man skal dog ikke mange år tilbage, før processen fra rå til konserveret var meget mere omstændig. Kød skulle saltes, røges eller kunne, i mindre mængder, henkoges på glas, mens mere sarte råvarer, som for eksempel bær, helst skulle koges eller spises så hurtigt som muligt. Arbejdet med at slagte, sylte, salte og henkoge var en proces, som foregik i de små hjem. Processen var arbejdstung og langsommelig, men den var nødvendig, hvis man skulle sikre sig mad på bordet, også udenfor høst- og slagtetiden.

Potentialet i at fryse
Den første mekaniske frysemaskine kom til Danmark i 1879, og allerede få år efter så det første danske fryseanlæg dagens lys. Virksomheder og velhavende husstande begyndte efterhånden at anvende frysning som konservering, men teknologien krævede strøm og penge, så der gik endnu en del år, før dybfryserens fortræffeligheder vandt indpas i de små landsbysamfund.

Fællesskabet gav muligheder
I begyndelsen af 1940’erne havde en stor del af befolkningen på landet fået indlagt elektricitet, og derefter begyndte man også i de små husholdninger at anvende forskellige husholdningsmaskiner. Et af de moderne elektroniske vidundere var dybfryseren, men den var dyr at anskaffe, og det var de færreste landsbybeboere, der turde binde an med denne omkostning. Der var imidlertid en anden løsning: Ved at gå sammen kunne landsbyens beboere nemlig deles om både udgifterne og risikoen! Det første danske andelsfrysehus blev opført på Møn i 1943, og derefter tog udviklingen for alvor fart. 10-15 år efter fandtes der mere end 3000 frysehuse i landet. Husene havde et praktisk formål, og det blev afspejlet i deres ydre. Frysehusene blev nemlig ofte opført som undseelige bygninger uden pynt og dekoration.

En kort succes
Frysehusenes æra blev forholdsvis kort. I løbet af 1960’erne begyndte langt de fleste husholdninger at få råd til at have egen fryser i hjemmet, og derved mistede de lokale frysehuse en del af deres opbakning.

Der var imidlertid ikke alle landsbyer, der opgav deres frysehus. Nogle steder fortsatte husene med at være i drift, og landsbyens indbyggere havde derved en “ekstra fryser”, som kunne bruges i forbindelse med slagtning eller til årets bærhøst. Det var blandt andet tilfældet i Tårup, hvor “Tårup Andelsfryseri” stadig var i drifti 1980’erne.

Der har formentligt været frysehuse i størstedelen af Nyborg Kommunes landdistrikter. I Frørup var der en overgang hele fire frysehuse, hvoraf de to stadig står tilbage.

Huse med historie
Det er langt fra alle de østfynske frysehuse, der har efterladt sig spor. Nogle er nedrevet, arkiverne smidt ud og historien glemt, mens andre har fået nyt liv, enten i en anden anvendelse, eller ved fortsat at være et hus, hvor fællesskabet, på den ene eller den anden måde, har hjemme. De bevarede frysehuse er med til at fortælle historien om en skelsættende udvikling i de danske husholdninger, og de står i dag tilbage som beviser på landsbyernes fællesskab og vores forgængeres initiativ og drivkraft.

Billede: Det ene af Frørups to tilbageværende frysehuse ligger på Frørup Byvej. Den beskedne bygning er i en årrække blevet anvendt som kontorlokale. Foto: Niels Porsmose, 2021